📝 Tilmelding
ÅBNER SENEREDCS 9 Dansk Mesterskab 2026
DCS 9 Dansk Mesterskab 2026
Det officielle Danmarksmesterskab i GT3 på iRacing – afviklet i samarbejde med DASU. Efter otte succesfulde sæsoner og et stærkt voksende felt af landets bedste virtuelle kørere, slår vi dørene op for DCS Sæson 9. Med det officielle DM-stempel i ryggen tilbyder vi en platform, hvor både etablerede elitekørere og ambitiøse udfordrere kan dyste under professionelle og retfærdige forhold. DCS9 byder på fire niveaudelte divisioner, live racekontrol under løbene, et stringent reglement og en sæsonkalender bestående af verdens mest krævende racerbaner. Fair race og sportslig integritet er i centrum. ⏱️ Tidsplan & Raceformat Mesterskabet afvikles over to server-instanser på løbsaftenerne for at sikre optimal afvikling af de indledende kvalifikationer og selve hovedløbet. Kvalifikationsserver: 16:30 – 19:30 | Solo Kvalifikation: 5 minutters Practice efterfulgt af 110 minutters kvalifikation (op til 99 omgange). Afsluttes med 1 minuts tvunget iRacing-race. Efter kvalifikationen griddes kørerne manuelt, og den endelige raceserver klargøres. Raceserver: ~20:00 – 20:15 | Driver Briefing: Obligatorisk gennemgang for alle kørere. ~20:15 – 21:00 | Hovedløb: 45 minutters race. *Serverne startes op når manuel grid er lavet færdig, begge server kommer derfor ikke op på samme tid. 🏎️ Divisioner, Rating & Bilvalg Klassificering og Divisioner Mesterskabet er inddelt i 4 divisioner med ca. 25-30 kørere i hver. Server 1: Division 1 & 2 Server 2: Division 3 & 4 Inddelingen afgøres under kvalifikationsugen og baseres på en samlet vurdering af gennemsnitstider, DCS-rating, iRating samt tidligere sæsonresultater. Bemærk: Løbsledelsen forbeholder sig retten til at justere divisionplaceringer frem til og med Runde 2. Optjente point flyttes med køreren. Antal pladser er låst til 120, her efter oprettes venteliste, ved nok på venteliste oprettes endnu en div. Bilvalg & Startnumre Serien køres udelukkende i de officielle GT3-modeller i iRacing: (Acura, Audi, BMW, Corvette, Ferrari, Ford, Lamborghini, McLaren, Mercedes-AMG, Porsche, Aston Martin). Division 1: #101 – 199 Division 2: #201 – 299 Division 3: #301 – 399 Division 4: #401 – 499 VIGTIGT: Endeligt bilvalg skal meddeles løbsledelsen via Discord eller hjemmesiden senest 48 timer før kvallen til Testløbet kl. 17:00. Herefter er bilvalget låst for resten af sæsonen. Tilmelding: Aabner 2026-08-21 00:01:00 | Lukker 2026-09-10 23:59:00